Carlsbergbyen 2018

Bygherre: Barslund A/S
Byggeplads: Carlsbergbyen, København.

I 2012 påbegyndte udviklingsselskabet Carlsbergbyen A/S omdannelsen af den historiske bryggerigrund Carlsbergbyen fra industri til et helt nyt bykvarter med boliger, erhvervsejendomme og kulturelle faciliteter. Barslund A/S er bygherre på projektet, og Stensby Aps har, som underentreprenør, udført gravearbejde i forbindelse med udgravning af fundamenter til flere af de store boligtårne, der vil stå indflytningsklar ultimo 2018. Gravearbejdet er udført med vores store 17-tons gummihjulsgravemaskine og den lidt mindre 8.8-tons Kubota gravemaskine. På det bevaringsværdige område er gummihjulene på 17-tons gravemaskinen nænsomme mod belægningen, mens maskinens størrelse gør det muligt for vores erfarne førere at arbejde i den påkrævede dybde på syv meter. I det komplicerede gravearbejde blandt fredede bygninger, der udgør Carlsbergbyens kulturarv, er pladsen trang, og vi har gjort brug af maskinernes finesser – bl.a. de velfungerende rotortilt, som begge maskiner er udstyret med. Københavns nye bykvarter forventes at stå færdigt i år 2024.